Ved Ole Sønnichsen.

 

 

 

 

 

 

Efter ca. 1 ½ år med corona-restriktioner kunne vi endelig igenolde foredrag i skolens aula.Ca. 60 mennesker var mødt op til Ole Sønnichsens foredrag: Rejsen til Amerika.

 

Vi blev gjort klogere på de danske udvandrere, der fra midten af 1800tallet og til begyndelsen af 1900tallet forlod Danmark og søgte lykken i Amerika. Det drejede sig om ca. 350.000 personer - 10 procent af den danske befolkning.

 

Ole Sønnichsen redegjorde for folks forskellige bevæggrunde for at rejse fra deres gamle land, familie og venner for måske aldrig at gense det/dem igen.

 

Der var ligesom 2 grupper - de fattige og de eventyrlystne.

 

Ca. 70 % af udvandrerne var landarbejdere, 20 % fattige fra byerne og de resterende 10 % var eventyrlystne.

 

Ud over dem, der rejste frivilligt, sendte den danske stat ca. 1.000 kriminelle til Amerika med en enkeltbillet.

 

Den største udvandring foregik fra Sønderjylland, hvor 1/3 del af befolkningen udvandrede. Det var bl.a. mange unge mænd, som ikke ønskede at aflægge ed til den tyske kejser og blive indkaldt til tysk militærtjeneste.

 

Rejsen kostede ca. en årsløn for en landarbejder, og skulle familien med, blev det naturligvis dyrere. Rejsen var ikke ufarlig.

 

Amerikanerne lokkede med gratis jord. Man plantede simpelthen et flag, og hvis man efter 5 år viste, at man kunne skabe sig en tilværelse på denne jord, fik man lov at beholde den, og tillige fik man amerikansk statsborgerskab.

 

Manges liv i Amerika blev ikke som forventet. De levede i fattigdom, sled og slæbte for at klare dagen og vejen, men for andre gik det rigtig godt. De var bevis på, at den amerikanske drøm kunne udleves.

 

Peter Lassen: Udvandrede i 1830, og han er stadig kendt i Californien som en pioner, der banede vejen til Californien.

 

Jens Jensen: Uden uddannelse arbejdede han sig op nedefra, og på 10-15 år blev han en af de bedste landskabsarkitekter, der tegnede og grundlagde adskillige parker.

 

Riis: En falleret skuespiller, der spillede med i mere end 100 spillefilm i Hollywood.

 

Chris Madsen: En kriminel fra Odense, der lagde kriminaliteten bag sig og blev sherif. Han var bl.a. med til at stoppe Dalton Brødrene.

 

Dem, det gik godt, ved vi mest om, for flere skrev deres erindringer. Det gjorde bl.a. Ane, konen i en fattig daglejerfamilie, der i Amerika blev ejer af en stor plantage.

 

One- Dollar Manden har sin helt egen historie, som Sønnichsen ikke gik i dybden med denne aften.

 

Det var en spændende aften, hvor vi fik repeteret vores børnelærdom om udvandringen til Amerika - krydret med mange spændende personlige historier om deres liv i Danmark, og hvordan det senere gik dem i Amerika.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

 

Kommende arrangementer: