Sdr. Bjert Andelsmejeri 1938
Der er næsten trekvart århundrede mellem de to billeder af mejeriet i Sdr. Bjert. Den første mælk blev indvejet på andelsmejeriet i Sdr. Bjert den 5. juli 1887. Det store billede er fra 50 års jubilæet i 1937. Den 20. nov. 1958 stoppede driften, og andelshaverne blev delt mellem mejerierne i Kolding, Sdr. Stenderup og Vejstrup-Hejls. I 1963 blev mejeriselskabet ophævet på en generalforsamling den 5. april. Allerede to år forinden, juli 1961, var bygningerne blevet solgt til Borks Patenttavler, som brugte dem til produktion af skolemøbler. I 1972 skiftede bygningerne igen ejer og blev hjemsted for det nystartede Nordisk Papirforædling A/S, startet af dir. Beck fra det konkursramte C. Lumby i Skartved. Samtidig blev mejeri-skorstenen revet ned.
Billedet til højre viser mejeriet som det ser ud i dag. Den officielle titel på ejendommen er nu Mejeriet, Kulturhus Bjert, som drives af den selvejende institution Bjert-Hallen. I hovedbyningen er indrettet et stort lokale, som lejes ud til fester og møder, samt et par lejligheder.
Desuden rummer bygningerne Værestedet Mejeriet, som i 1Mejeriet Bjert Kulturhus995 blev etableret som et fritidstilbud til børn i alderen 10 - 14 år eller 4. til 7. klasse. Værestedet, som drives med tilskud fra kommunen,  er en afdeling af Bjert Idrætsforening. Værestedet har til huse i nyrenoverede lokaler, som bl.a. rummer hobbyværksted, bordtennislokale, musikrum, multirum (pool, film og karooke) samt en netcafe.
Netcafeen er indrettet i samarbejde med foreningen Skærmplanterne, som tilbyder efterlønnere og pensionister at lære om brugen af computer og internet. Andre lokaler bruges af landsbyens pensionistforeninger. 

 

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

 

Kommende arrangementer: