Lokale historier
Leif Thomsen - yderst til venstre - guidede foreningens medlemmer rundt på Genforeningsmusset. Derefter ses fra venstre Morten Bøge, foreningens nye formand, Hans Jørgen Pedersen og Steen Andersen.
Besøg på Genforeningsmuseet
I sin egenskab af ny formand havde Morten Bøge fornøjelsen at byde velkommen til foreningens sidste arrangement i sæsonen 2009-2010, da en pæn flok deltog i turen til Genforenings- og Grænsemuseet i Taps.
Her fik de en guidet rundvisning af tdl. skoleinspektør Leif Thomsen, som også er medlem af museets bestyrelse. Han startede med at give deltagerne et historisk tilbageblik på de mange fortrædeligheder, landsdelens befolkning måtte igennem i alle årene fra 1864 og frem til de stemte sig hjem til Danmark igen i 1920.
Til sommer er 90 siden, kong Christian X foretog det historiske ridt på den hvide hest over den gamle landegrænse ved Frederikshøj syd for Taps. Den grænse som i 56 år havde skilt Sønderjylland fra Danmark. På det lille museum i Taps er de i fuld gang med at planlægge en stor genforeningsfest, som skal finde sted på 90-års dagen, den 10. juli. Samtidig markeres museets 15 års fødselsdag.
På rundvisningen fik deltagerne også fortællingen om den gamle Genforeningsbrønd - billedet til højre, en af de mange seværdigheder på museet. Brønden blev i sin tid håndsmedet af en fynsk smedemester og hans svend til minde om genforeningen. Det tog dem 14 måneder at lave den. I mange år stod brønden på Grand Hotel i Odense. I dag har den fået en fornem placering i Genforenings- og Grænsemuseet. 
Bjert Kalender 2010 længst udsolgt
Foreningens nye initiativ med en årskalender blev godt modtaget. Allerede ved juletid var der ikke flere eksemplarer tilbage af Bjert Kalender 2010. - Salget gik faktisk over forventning, og det betyder selvfølgelig, at vil vil forsøge at gentage succesen med en Bjert Kalender 2011, siger Steen Andersen, som har været med til at lave kalenderen.
Bjert Kalender 2010, som blev præsenteret ved et velbesøgt åbent hus i lokalarkivet på Lokalarkivernes Dag i november, indeholder 12 fotografier, som hver især fortæller en historie fra det gamle Bjert. Kalenderen er i A4-format i en flot papirkvalitet.
På billedet arkivlederne Steen Andersen og Christian Holdt med et eksemplar af kalenderen, som er udsolgt. 
En aften med billeder
Foreningen startede møderækken i 2010 med en billedaften på skolen i januar. Billedet med konfirmanderne var blot et af mange billed er, som lokalarkivet viste den aften. På nogle af billederne manglede arkivet navne på en eller flere personer, på andre billeder kendte vi hverken tid eller sted. Men med hjælp fra de fremmødte blev der sat navne på rigtig mange "ukendte" ansigter.
Billedet til højre har arkivet fået af Preben Bengaard, Kolding. Han er født på Bengaard i Agtrup og billedet viser konfirmandholdet fra Sdr. Bjert Kirke 1936.
De eneste konfirmander Preben Bengaard kendte navnene på, var hans faster, Anne Marie Bengaard, som er nr. 3 fra venstre i bageste række, og Sigrid Pedersen, senere gift Kruse. Hun står yderst til højre i midterrækken.
På billedet ovenfor studeres de fremlagte billeder flittigt af nogle af mødedeltagerne. 
Møde med veloplagt forfatter
En meget veloplagt Svend Erik Brodersen fortalte i et to timer langt foredrag fakta og anekdoter om Kolding Sydbaner. Det gjorde han for knap 50 interesserede fra Bjert og Kolding, som havde fundet vej til aulaen på Sdr. Bjert Centralskole til foreningens første møde i sæsonen 2009-2010.
Foredraget var krydret med et væld af billeder fra den gamle bane, som indstillede driften i september 1948. Journalist Svend Erik Brodersen har gennem hele livet, siden han var barn, interesseret sig for jernbaner og togdrift. Han har opsamlet en enorm viden om og i tusindvis af effekter fra Kolding Sydbaner, som var nabo til hans barndomshjem i Vamdrup. Det er blevet til en bog, som udkommer i november. Den kan købes hos KLK, Kolding Lokomotiv Klub, som står for udgivelsen af bogen. Bogen, som er på over 300 sider, fortæller banens historie lige fra begyndelsen, da man planlagde banerne som smalsporede, anlægsarbejdet, personerne omkring banerne, stationerne og frem til den dramatiske lukning i 1948.
 Jubilæums-udstilling på skolen
Sdr. Bjert Centralskole markerede lørdag den 19. september 2009 skolens 50 års jubilæum med et stort åbent hus-arrangement om dagen og en aftenfest med knap 600 deltagere. Foreningen havde til jubilæet i samarbejde med tidligere lærere lavet en udstilling om skolens liv gennem de 50 år. En stor del af udstillingen var billeder af samtlige afgangsklasser siden skolens start i 1959 samt billeder af lærerstaben i de 50 år. Billederne blev flittigt studeret af både forældre og børn. 
I historiens fodspor med 5. klasse
Foreningen var med i Lokalhistoriens Dag, der i 2009 henvendte sig til alle 5. klasser ved skolerne i Kolding Kommune. Bag dagen står Lokalhistorisk Udvalg, som er paraply for de lokalhistoriske foreninger, stadsarkiv og museer i kommunen. Med initiativet ønsker Lokalhistorisk Udvalg at udbrede elevernes kendskab til deres eget lokalområde.
Dagen er var 9. september, men da den faldt sammen med forberedelserne til Sdr. Bjert Centralskoles 50 års jubilæum, Blev aktiviteten for 5. klasserne i Bjert først genemført onsdag den 23. september.
Arrangementet havde form som en byvandring. Lokalhistorisk Forening havde tilrettelagt en rute med overskriften "Fra kro til kro" fra det forsvundne Agtrup Kro og Gæstgiveri, nu Rema 1000, på Løgervej til Sdr. Bjert Kro på Gl. Bjært. Efter aftale med skolen blev ruten kortet af og bestod af følgende hovedpunkterne: Sdr. Bjert Kro, Mejeriet og Plejecenter Egebo.
De tre ejendomme har alle en spændende historie. Til kroen var for 50 år siden knyttet både bageri, købmandshandel og krolade, Mejeriet er ikke længere mejeri men er blevet kulturhus, og Egebo var i tidernes morgen vært for Sdr. Bjert Kommune, som havde kommunekontor i kælderetagen i den gamle hovedbygning. På ruten mellem de tre hovedpunkter kom deltagerne bl.a. forbi sadelmager Andersen, tømrer Falk, skrædder Ellegaard, karetmager Schousboe, BP-Kiosken og Tatol. Ingen af disse virksomheder eksisterer længere. Guider og fortællere på turen, der blev runder af med et kort besøg i lokalarkivet, var Jørgen Føns, Anne-Margrethe Staugaard, Hans Peter Jørgensen og Morten Bøge.
Byvandringen den 23. september var alene for skoleeleverne. Foreningen har planer om på et senere tidspunkt at arrangere byvandring for medlemmerne og andre interesserede.Lokalhistoriens Dag blev i år afviklet for første gang, men det er tanken, at det skal blive en årligt tilbagevendende begivenhed.
På det øverste billedes fortæller Jørgen Føns om den nedlagte Tatol-forretning på Vesterløkke. På billedet herunder fortæller Hans Peter Jørgensen (med rygggen) til om Egebo. 
Foreningens Årsskrift 2009
I juni 2009 udkom foreningen andet årsskrift, Årsskrift 2009. Det indeholder - foruden beretningen om året der gik og arbejdet i lokalarkivet - artikler om det gamle Bjert, skrevet af tre af foreningens medlemmer.
Jørgen Føns og Louis Grundall Jepsen skriver erindringer fra deres barndomshjem, som er henholdsvis Kobbelskovgård på Bjert Strandvej og Landro på Sønderbyvej.
Hans Peter Jørgensen har på Stadsarkivet studeret i de gamle sogneråds-protokoller og fortæller om bl.a. socialvæsnet og skolevæsnet i det gamle Bjært Sogn. Første oplag blev revet væk
Første oplag af Holger Lissners bog ”Sdr. Bjert Kirke og menneskene omkring den” blev på det nærmeste revet væk.
Der var trængsel i Lokalhistorisk Arkiv den eftermiddag i december 2008, da bogen blev præsenteret. Forfatteren var selv til stede og tilbød at signere bogen med en personlig hilsen. Det benyttede rigtig mange sig af.
Med forfatterens egne ord ligner Sdr. Bjert kirke mange andre landsbykirker i Danmark, men den rummer et væld af historier fra sine 800 år. Med et stort researcharbejde gennem flere år har Holger Lissner gravet mange af disse historier frem.
I bogen fortæller han ikke kun med stor detalje-rigdom om kirkebygningen og inventaret. Som det fremgår af bogens titel, handler den også om de personer, der har været tilknyttet kirken. Ikke blot præsterne, hvoraf en døde af pest, og en anden faldt som sørøver i Norge. Der er også billeder og portrætter af kirkeværgerne, degnene, organisterne og graverne.
Lokalhistorisk Arkiv står som udgiver af bogen, og første oplag er udgivet med støtte fra Foreningen Sdr. Bjert Menighedshus. Derfor har den kunnet sælges til den favorable pris af kun 100 kr. Næste oplag er klar fra bogtrykkeren, og nu er prisen 175 kr.
Hanne Føns var en af de mange, som benyttede lejligheden til at få en personlig hilsen fra Holger Lissner med i bogen om Sdr. Bjert Kirke.  Fra mejeri til kulturhus
Der er næsten trekvart århundrede mellem de to billeder af mejeriet i Sdr. Bjert. Den første mælk blev indvejet på andelsmejeriet i Sdr. Bjert den 5. juli 1887. Det store billede er fra 50 års jubilæet i 1937. Den 20. nov. 1958 stoppede driften, og andelshaverne blev delt mellem mejerierne i Kolding, Sdr. Stenderup og Vejstrup-Hejls. I 1963 blev mejeriselskabet ophævet på en generalforsamling den 5. april. Allerede to år forinden, juli 1961, var bygningerne blevet solgt til Borks Patenttavler, som brugte dem til produktion af skolemøbler. I 1972 skiftede bygningerne igen ejer og blev hjemsted for det nystartede Nordisk Papirforædling A/S, startet af dir. Beck fra det konkursramte C. Lumby i Skartved. Samtidig blev mejeri-skorstenen revet ned.
Billedet til højre viser mejeriet som det ser ud i dag. Den officielle titel på ejendommen er nu Mejeriet, Kulturhus Bjert, som drives af den selvejende institution Bjert-Hallen. I hovedbyningen er indrettet et stort lokale, som lejes ud til fester og møder, samt et par lejligheder.
Desuden rummer bygningerne Værestedet Mejeriet, som i 1 995 blev etableret som et fritidstilbud til børn i alderen 10 - 14 år eller 4. til 7. klasse. Værestedet, som drives med tilskud fra kommunen, er en afdeling af Bjert Idrætsforening. Værestedet har til huse i nyrenoverede lokaler, som bl.a. rummer hobbyværksted, bordtennislokale, musikrum, multirum (pool, film og karooke) samt en netcafe.
Netcafeen er indrettet i samarbejde med foreningen Skærmplanterne, som tilbyder efterlønnere og pensionister at lære om brugen af computer og internet. Andre lokaler bruges af landsbyens pensionistforeninger.  Den ukendte hed Arthur
Billedet ovenfor er fra 1942. Tre år før udlængerne på Agtrupgård blev lagt i aske ved en påsat brand den 13. februar 1945. Billedet ledsagede en artikel i foreningens Årsskrift 2008. Redaktionen mente, at billedet var af noget ældre dato og kendte ikke navnet på den tredje person fra venstre. Det gør vi nu takket være en af vore læsere, Louis Grundall Jepsen, som fortæller, at den "ukendte" mand er hans bror, Arthur. Personerne på billedet er fra venstre: Rasmus Rasmussen, Herluf Lage, Arthur Grundall Jepsen og Frode Dahl. Louis Grundall Jepsen har sendt os følgende erindringsbillede:
Billedet med karlene fra Agtrupgård er taget i 1942. Den ”ukendte” er min bror Arthur Grundall Jepsen, som på det tidspunkt var 16 år. Frode Dahl var fodermester på gården, og jeg var nær blevet skyld i en alt for tidlig død for hans vedkommende. Han var simpelthen ved at omkomme af grin, da min lillebror og jeg en dag efteråret 1941 var oppe for at besøge storebror Arthur. Min lillebror og jeg var aldersmæssigt tæt på hinanden. Jeg var født i september 1928 og ikke ret stor af min alder. Min lillebror var født i februar 1930, og vi var næsten lige store, eller rettere sagt lige små. Nå, men vi var en tur i stalden, og Frode spurgte, om vi var tvillinger, hvilket jeg indigneret benægtede. Frode kunne ikke forstå, at der ikke var forskel på størrelsen, hvorfor jeg hurtigt belærte ham om, at der kun var et halvt års forskel på os. Hurtig hovedregning fra september til februar gav ca. 6 måneder. Det var åbenbart så morsomt, at Frode var ved at himle af grin. Hvorfor forstod jeg først længe efter. Ak ja, barnlig uvidenhed i en alder af 13 år.
Barsk oplevelse for en 16-årig gut
Holdt brandvagt Branden på Agtrupgård i februar 1945 står tydeligt i min erindring. Jeg var med som brandvagt efter branden, dog kun om dagen. På det tidspunkt tjente jeg hos Johannes Wiuf på Aalrygaard, som det stavedes dengang. Johannes Wiuf var brandfoged, et borgerligt ombud som gik på skift mellem gårdmændene. De skulle stille med folk og indkalde fra de andre gårde. Jeg tror hvervet fulgtes med jobbet som snefoged, altså den der skulle stille med karle og heste til at trække sneploven, når vejene føg til. Det var en barsk oplevelse for en 16-årig gut at se alle de døde dyr. De fleste af grisene og en hel del køer og ungkvæg var døde og lå som oppustede spærreballoner. Jeg husker ikke om det var to eller tre heste, som også omkom i flammerne, selvom det var hestene, som gårdens karle først prøvede at redde.
To brande på samme nat
Hestene var simpelthen så paniske, at nogle af dem løb tilbage i stalden og flammehavet efter de var kommet ud.
Det der harmede os bønderkarle mest var nok, at brandstifterne havde tændt ild på fodergangen foran hestene. Hesten var jo på en måde vores arbejdskammerat, som man fik et nært forhold til, gennem lange arbejdsdage året rundt. Men der var tændt ild flere steder i udlængerne, på halmloftet over kostalden, som var bygget sammen med svinestalden, og i kornladen. Præcis hvornår det skete, husker jeg ikke, men det var om aftenen, før karlene var gået til ro. De opholdt sig efter hvad der blev fortalt i folkestuen, hvor vinduerne var afblændet med mørklægningsgardiner, som var påbudt under krigen. De blev derfor først klar over branden, da tagpladerne begyndte at eksplodere. Hvem der havde påsat branden blev nok aldrig rigtig opklaret. Dels var det i den politiløse tid under besættelsen, og dels var der nok ikke så mange der ønskede at medvirke til opklaringen. Samme aften/nat var der brand på Kjellerup i Binderup. I folkemunde blev begge brande omtalt som sabotagehandlinger.
|
