Er dit hus med i Bjert Kalender 2011? Temaet for Bjert Kalender 2011 er Bjert set fra luften.Luftfoto fra Bjert Kalender 2011 Foreningens formand, Morten Bøge, har været i luften med sit kamera og naboen, Hans Lilleør, ved styrepinden.
Fra en vinkel, som de færreste har oplevet, i hvert fald i så lav højde, blev der skudt rigtig mange gode fotos af Bjert. Mange flere end de 12, som kalenderen har plads til.
En lille redaktion bestående af Anna Marie Kehlet, Grethe Nielsen og Steen Andersen har stået for udvælgelsen af billederne til Bjert Kalender 2011, som er trykt i A4-format i farver i en meget kraftig papirkvalitet.
Arkivet har et lille restoplag, som nu kan købes for 25 kr. stk. ved henvendelse til arkivet.

 

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

 

Kommende arrangementer:

 

 

Med Ib Doctor på tur gennem Sdr. Stenderups historie

Onsdag den 20. marts 2024 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole

Med Ib Doctor, som fortæller, kommer vi en tur rundt i det gamle Sdr. Strenderup med fortællingen om branden i 1807 – fortællingen om Else Sofie Bech fra sognets største gård - hun blev 101 år, og som simpel bondekone oplevede sit barnebarn Hans Bech blive kongelig balletdanser. Endvidere vil Ib fortælle om skoleleder Niels Peter Hansen Berg, der var leder af Sdr. Stenderup Skole fra 1865 til 1920 - og om den triste skæbne der overgik familien Grøn, da to af deres drenge druknede ved Gl. Ålbo.

Entre inkl. kaffe/kage

Medlemmer 40 kr. pr person

Ikke medlem 60 kr. pr person