En kommune døde - et sogn fik livSven Rørbæk Madsen
"En kommune døde - et sogn fik liv". Det er overskriften på hovedartiklen i Årsskrift 2012. I 1978 interviewede journalist Sven Rørbæk Madsen (billedet) en række personer, som havde fulgt og præget udviklingen i Sdr. Bjert før og efter kommunalreformen i 1970. Med forfatterens tilladelse gengiver vi her knap 35 år efter artiklerne, som fortæller vigtig og interessant sognehistorie. Christian Holdt fortæller historien om Mejeriet Vesterløkke, som engang var en travl arbejdsplads, der daglig modtog mælk fra 130 andelshavere på egnen. Nu fungerer huset bl.a. som kulturhus. 
Foreningens formand, Morten Bøge, fortæller om "året der gik" i en aktiv forening, der nyder stor opbakning i lokalområdet, og arkivlederne Christian Holdt og Steen Andersen fortæller om arbejdet i lokalarkivet, som har haft et travlt år med mange henvendelser fra både nær og fjern.
Årsskriftet er sendt ud til foreningens medlemmer, og andre interesserede kan få et eksemplar ved at blive medlem af foreningen.

 
 

 

 

Lokalarkivet er åbent
torsdage kl. 15-17

 

Kommende arrangementer:

 

 

Med Ib Doctor på tur gennem Sdr. Stenderups historie

Onsdag den 20. marts 2024 kl. 19.00 på Sdr. Bjert Centralskole

Med Ib Doctor, som fortæller, kommer vi en tur rundt i det gamle Sdr. Strenderup med fortællingen om branden i 1807 – fortællingen om Else Sofie Bech fra sognets største gård - hun blev 101 år, og som simpel bondekone oplevede sit barnebarn Hans Bech blive kongelig balletdanser. Endvidere vil Ib fortælle om skoleleder Niels Peter Hansen Berg, der var leder af Sdr. Stenderup Skole fra 1865 til 1920 - og om den triste skæbne der overgik familien Grøn, da to af deres drenge druknede ved Gl. Ålbo.

Entre inkl. kaffe/kage

Medlemmer 40 kr. pr person

Ikke medlem 60 kr. pr person